MARA BY DHARMA
 
 

MARA #01

4,2 m x 1 m x 8 cm – Et massivt stykke tømmer.

 
 
Unavngivet1.jpg
 
 

Træets historie

I begyndelsen af 1800-tallet udbyggede den engelske kolonimagt vejnettet i det, der dengang var deres nye koloni Ceylon – nu Sri Lanka.
Langs vejene og på byernes pladser blev der plantet Mara-træer, som er kendetegnede ved at blive store og skyggefulde og at have ganske små blade, som ved løvfald ikke giver gener. Vejnettet er siden blevet udbygget, og Mara-træerne er blevet bevaret.

Men nu udvides vejene også i bjergene, hvor det er ikke altid muligt at undgå fældning af de gamle flotte Mara-træer.
Myndighederne i Sri Lanka har derfor givet individuelle tilladelser til at fælde nogle af disse træer, hvor det er nødvendigt.
Det kontrolleres, hvem der fælder, hvor træet transporteres hen, og hvad det bruges til. Det er for eksempel ikke tilladt at eksportere træerne som tømmer, men kun som bearbejdede møbler.

Jeg har lavet en aftale med en tømmerhandler og møbelsnedker i Sri Lanka, om at bearbejde planker til bordplader, og sende dem til Danmark. Når plankerne kommer her, produceres et understel efter nærmere aftale – eller køber kan selv få lavet et understel.
Mara #01, bordet på billederne, har et understel af eboniseret, dansk egetræ og er bygget af
www.smalltime.dk.
Det færdige resultat står i dansk design og dansk håndværksmæssig kvalitet. Selve plankens formgivning i Sri Lanka er også dansk design.

 

Unika og pris

Hvis man ønsker et Mara planke- eller -rundbord, aftales de ønskede mål og prisen. Derefter sættes produktionen i gang, startende med at finde en planke, som har den rigtige størrelse, og som ligget længe nok til lufttørring, inden plankerne ovntørres og bearbejdes.

Alle Mara#-bordene er i eet stykke massivt tømmer - helt uden limninger eller samlinger.
Jeg leverer ikke borde, der er limede eller samlede af flere planker, og har løbende kun et par borde på vej, som ikke er produceret efter mål, og som derfor kan leveres med ret kort varsel.
Når der skal specialfremstilles et bord efter konkrete ønsker, tager det tid at finde den rigtige planke, som derefter skal bearbejdes og fragtes til Danmark, hvorefter pladerne skal akklimatisere sig i nogle måneder inden slibning og oliering.
Der må påregnes en leveringstid på 2½ – 7 måneder, afhængig af bordets størrelse, og af om der allerede er reserveret en planke, som passer med den ønskede bordstørrelse.


Mara #01 på billederne er et bord i en enestående størrelse (XXXL) for ikke-limede plankeborde: 420 x 100 x 7,7 cm. Der er god plads til opdækning for 14 spisende omkring bordet - 18 hvis man rykker lidt sammen.
Besigtigelse på Amager er mulig.

Mara #02 og
Mara #03 er store ovale borde på ca. 195 cm x 155 cm og 7,5 cm tykke, skåret på tværs af stammen.
Mara #02 bruges til legebord med store LEGO-modeller og Mara #03 som spisebord, hvor der er god plads til at gryder og fade kan stå på midten.
Besigtigelse på Amager er mulig.

Mara #04 er et relativt “normal-størrelse-stort” plankebord på 210 x 104 cm og 5,5 cm tykt. Det står på Nordsjælland.

Mara #05 er et ovalt bord af samme størrelse som Mara #02 og Mara #03.
Det står som mødebord på en tegnestue og bruges blandt andet til projektmøder: Der kan sidde 10 omkring bordet, og det er bredt nok til at man kan lægge tegninger op på midten, og samtidig have bordplads til sine noter mv. Det kan aftales besigtigelse på tegnestuen i København.

Mara #06
er også et store ovalt bord som #02, #03 og #05. Det kom til Danmark ultimo marts 2021 og er ved årsskiftet 2021/22 akklimatiseret, klar til slibning, oliering og levering. Det er ikke solgt endnu.

Mara #07
er et plankebord svarende til Mara #04. Bordet kom til Danmark ultimo marts 2021 og er ved årskiftet 2021/22 akklimatiseret, klar til slibning, oliering og levering. Det er ikke solgt endnu.

Mara #08
og
Mara #09 kan blive meget store plankeborde i mål 1,0 x 3,6 meter og 7,5 cm tykt - altså omtrent som Mara #01. Plankerne er købt, og ligger til udtørring indtil ultimo 2021, hvorefter de kan bearbejdes og skibes. Ventes til Danmark i marts 2022. Mara#08 og Mara#09 er ikke solgt endnu.

Mara #10 kan være din drøm om et helt specielt plankebord. Lad os tale om mulighederne.
email:
Kurt@MOONvice.com eller telefon: +45 5357 2260

Alle borde leveres med oplysninger, om hvor træet har stået, og med individuelle eksporttilladelser fra Sri Lankas “Department of Forest Conservation”. 

Prisen er naturligvis afhængig af bordets størrelse og tykkelse, og den stiger ret kraftigt med bordets længde, da det er svært at finde velegnede meget lange planker.
Nogle
vejledende prisniveauer for 1 meter brede plankeborde - inkl. moms og levering, men ekskl. understel - er:

XXXL (Som mara#01)
L = 420 cm
T = 75 mm

DKK 100.000,-

XXL
L = 350 cm
T = 75 mm

DKK 60.000,-

XL
L =350 cm
T = 40 mm

DKK 45.000,-.

L
L = 300 cm
T = 40 mm

DKK 30.000,-

Understel: Prisen for understellet varierer også meget, afhængig af både bordets størrelse, understellets materiale og design.
Det på fotoene viste understel til Mara#01 er bygget af www.smalltime.dk. Det er i den “dyre ende” og kostede godt kr. 25.000,- inkl. montage under den 350 kg tunge bordplanke.
Understel koster fra ca. kr. 3.500 og opefter.

Bonus-information: Lysekronen er lavet af Andrew Brown, Glassmedjen i Hundested.
Se eventuelt www.backhaus-brown.com

MND_3.jpg


De ovale borde Mara#02 og Mara#03 koster inkl. moms og levering kr. 22.000 ekskl. understel.
Plankebordet Mara#04 koster inkl. moms og levering kr. 21.000,- ekskl. understel.

Fotos: Mara#02 og Mara#04

MARA #04 - efter slibning og oliering

MARA #04 - efter slibning og oliering

 
 
 
 

“Mara-træer, er kendetegnet ved at blive store og skyggefulde og at have små blade.”

 
 
DSC_4543.jpg
 
 

Betaling

10% betales ved bestilling. Denne forudbetaling går til at finde det rigtige tømmer og sætte produktionen i gang.
Hvis der ikke findes et velegnet stykke tømmer inden 3 måneder tilbagebetales beløbet fuldt ud.  
20% betales inden plankens afskibning fra Sri Lanka.
30% betales ved modtagelse af bordet i Danmark og igangsætning af understellets produktion.
40% betales ved levering.

Hvis der købes et Mara-bord
uden understel justeres raterne tilsvarende.

Tekniske oplysninger

Mara-træers videnskabelige navn er ”Samanea Saman” eller  “Albizia Saman”.
I Sri Lanka er træerne kendt som Mara-træer, medens de andre steder i verden i daglig tale kaldes “Rain Tree”.
Mara-træ er et værdsat møbeltræ.

Oprindeligt stammer Samanea Saman fra Syd- og Mellemamerika, og træet af den britiske kolonimagt indført i Sydøstasien samt til andre tropiske dele af verden. Træet bliver typisk 15 – 25 meter højt , og har en relativ kort stamme på 5 – 7 meter, som er op til 2 meter i diameter. Over stammen breder kraftige grene sig ud under en meget stor paraplyformet krone, på op til 50 meter i diameter. Bladene er meget små, og giver ikke problemer ved løvfald. Alt dette gør træerne særdeles velegnede som park- og vejtræer i solrige områder.

Samanea Saman tilhører ærtefamilien, og får store flotte lyserøde bloster, der ligner fyrværkeri.

Mellemstore Mara-træer på torvet i Fort, Galle, Sri Lanka. December 2019

Mellemstore Mara-træer på torvet i Fort, Galle, Sri Lanka. December 2019

Nærmere oplysninger om træet kan findes på f.eks.:

https://en.wikipedia.org/wiki/Samanea_saman
http://tropical.theferns.info/viewtropical.php?id=Samanea+saman
https://www.cabi.org/isc/datasheet/4026·        

Mara træ er typisk lys brun, med mørkere åretegninger, sådan som det ses på fotoene af Mara #01. Nogle stammer er lidt mørkere - andre lidt lysere, men alle har en varm brun lød. Træet er meget lig valnød.
Plankebordet leveres lakeret, og rengøres med en fugtig klud.
Hvis man ønsker et bord med oliebehandling, bør man vente i 6 - 12 måneder efter levering (afhængig af tykkelsen), indtil planken er i fugtbalance med de danske forhold.
Dette skyldes, at lakeringen sikrer en langsom og homogent fordelt fugttilpasning. Derefter kan bordet slibes og oliebehandles.

Alle store massive ikke-limede planker vil vride sig en smule, medens når de akklimatiseres til nye fugtforhold, og i Danmark er luftfugtigheden lavere, end hvor træet kommer fra. Planken rettes sig igen, efterhånden som den kommer i ligevægt med de nye omgivelser. Fugtbevægelserne er minimeret ved at plankerne ovntørres inden bearbejdning i Sri Lanka, og ved at bordene leveres lakerede, så tilpasningen sker meget langsomt.
En del af glæden ved at have et naturprodukt af denne kaliber er, at man kan opleve naturen i arbejde, og for store planker vil der kunne opstå synlige bevægelser i træet. 

Understellet til Mara #01 er lavet af dansk egetræ, spejlskåret til planker og tørret hos Uggeløse savværk.
Det er produceret og sort-eboniseret hos en dansk møbelsnedker
www.smalltime.dk.

 
 
DSC_4537.jpg